Hørsholm-drengen fra årgang 1991, Jonas Zohore Bergstedt, som i de sidste par sæsoner har spillet i Spanien i Torrelodones kan være på vej ud på den helt store basketballscene, hvis det danske stortalent formår at blive draftet til NBA. Den danske center/power forward har nemlig tilmeldt sig dette års draft som en Early Entry, og det betyder at vi måske kan se den første dansker siden Christian Drejer blive draftet til NBA.

Fullcourt fangede Zohore og snakkede lidt bold.

Fullcourt: Det er ikke sjældent at internationale spillere, der bliver valgt i anden runde, bliver i Europa i to-tre år til. Er det din plan at gøre det samme, eller vil du dedikere dig til klubben med det samme?

Zohore: Jeg har ingen plan. Lige nu tænker jeg bare på hvordan og hvor jeg er som spiller nu, og hvad jeg kan gøre for at blive bedre og forbedre mig .

Fullcourt: I NBA anses internationale spillere som ofte være for distanceorienterede. Hvordan ser du udfordringen i at bryde det mønster?

Zohore: Jamen det ser jeg ikke som en udfordring. Først og fremmest er det ikke der jeg starter med mit angrebsspil. Så det skulle ikke være et problem for mig at komme ind med den frygt og ikke turde spille tæt på kurven. Det er hvad jeg er bedst til. Heldigvis har jeg dog udviklet mit skud, og stadig bliver ved med at gøre. Det kunne blive en blanding af, hvordan man kan komme til at se mit spil.

Fullcourt: Er der et bestemt hold du ønskes at blive valgt af, eller er listen stort set åben?

Zohore: Lige umiddelbart står jeg ikke i den situation hvor jeg burde føle at jeg gerne vil på et bestemt hold. For mig handler det ikke om at komme på et bestemt hold, men vise at jeg hører til hvor det er bedst!

Fullcourt: Oklahoma City, San Antonio og Chicago er alle hold der elsker at kigge på internationale spillere med størrelse, til senere brug. Vil du have noget imod at primært blive brugt i træning de første par år, eller leder du efter minutter med det samme?

Zohore: Nej det ville jeg ikke have noget imod. Jeg vil selvfølgeligt gøre mit bedste for at lede efter minutter. Jeg er stadig i udvikling, og det ville være en god situation for mig at blive trænet rundt omkring en masse erfaren spiller og trænere. Dog tror jeg heller ikke der ville gå mange år hvor jeg bare ville træne og kun sidde på bænken.

Fullcourt: Skulle det ske at du ikke bliver valgt, vil du så forsøge dig med D-Leaguen for at opnå opmærksomhed?

Zohore: Ja, det ville være en god mulighed for mig at være under radaren, og lære deres rytme og spillemåde.

Fullcourt: Hvilken position ser du dig selv spille i ligaen, og hvilken en foretrækker du?

Zohore: Jeg ser mig som en angrebstype der evt. ville kunne komme til at spille 3-5 men på nuværende tidspunkt ville jeg spille power forward. Forsvarsmæssigt kan jeg dække 5-3, men jeg fortrækker at spille 4 tæt på kurven, og angribende mod kurven udefra!

Fullcourt: Hvilken effekt tror du det vil have på danske spillere, hvis du kommer ind i ligaen og får en plads på en roster?

Zohore: Tror da det vil have en stor effekt, men det skal jeg ikke kunne sige. Jeg sidder ikke i den situation og føler mig som en spiller som kan gøre noget stort for en nation. Men det lader da til at folk vil være stolte, og glade sådan som jeg har hørt, og set på det sidste.

Jeg ser mig som en angrebstype der evt. ville kunne komme til at spille 3-5 men på nuværende tidspunkt ville jeg spille power forward. - Jonas Zohore om den position han ser sig selv som i NBA

Fullcourt: Hvordan tror du at et muligt draft ville udvikle dansk basketball?

Zohore: Håber da det vil åbne folks øjne mere op for dansk basket, og få mere promotion og givet mere professionel støtte og udvikling til forbundet, spillere og klubberne rundt omkring. Det giver selvfølgelig en del hjælp og energi at vide at jeg kan være med til at hjælpe, og gavne dansk basketball.  Men presset ligger på mig selv, fordi jeg har noget at bevise overfor mig selv.

Skulle Jonas Zohore blive valgt i draften den 28. juni, vil det være anden gang siden 2009 en Skandinaver vil finde et hjem i NBA. Svenske Jonas Jerebko blev valgt af Detroit Pistons som nummer 39 for snart tre år siden.

Her på Fullcourt ønskes der Jonas held og lykke!

London er til sommer værter for de Olympiske lege, og i maj måned i det kommende år får de altså også fornøjelsen af at være værter for finalen i Europas fineste basketball turnering.

Folkene bag Euroleague offentliggjorde søndag i Istanbul at det bliver England’s hovedstad der bliver værter for Final Four i 2013. Derudover dukkede der en mulighed op om at man allerede i 2014 igen ville lade England og London være værter for Final Four.

Euroleague skrev søndag eftermiddag under med firmaet AEG Sports, som kommer til at organisere begivenheden til næste år i London.

Selvom briterne ikke er så kendt for deres basketball kultur, så har Euroleague valgt at Final Four skal afholdes i London, for dermed også at popularisere sporten i Storbritannien.

Final Four vil finde sted i den velkendte ”O2 Arena” hvis kapacitet rummer de 20.000 siddepladser .

London bliver dermed én i rækken af flere storbyer som har afholdt Final Four igennem Euroleague’s historie.

Siden hans erklæring om at træde ind i dette års NBA Draft, er forward Anthony Davis blevet sammenlignet med et hav af spillere, både aktive såvel som pensionerede. Alt fra Marcus Camby til Kevin Garnett til Bill Russell er kommet på banen, hvilket med garanti lægger et pres på den 19-årige.

Davis er omkring 206 cm og på en god dag kan han ramme 100 kilo. Derfor er positionen som center ikke den foretrukne, især ikke så tidligt i sin karriere, hvilket betyder at han kommer til at finde et hjem på power forward positionen. Her vil Davis blive mødt af en chance. En chance for at ændre indstillingen til positionen og hvordan den udføres. Selv fra de tidligere dage i oprindelsen af NBA, har størstedelen af power forwards været nødsaget til at fokusere på scoring og rebounding da den vigtigste defensive position, ofte gik til den højeste spiller på holdet.

Trenden tog fart, og selv til den dag i dag er ligaens power forwards primært specialister i ét eller to områder hvoraf forsvar sjældent er på listen. I 90′erne kom både Kevin Garnett og Tim Duncan på banen og begyndte at bryde med mønstret, idet de kunne kontribuere defensivt, endda bedre end deres center. Højden spillede naturligvis en faktor. Garnett, der er listet som 211 cm er i sandhed 216 men nægter at blive listet som dette, brugte sin eksplosivitet og lange arme til at udfordre skud hvilket rent teknisk gjorde ham til en af de første der havde forskellige positioner alt afhængig af hvilken ende af bolden var på. Han scorede bolden effektivt via jumpshots og post-ups, som en sand power forward, men defensivt hængte han tilbage og blev det sidste defensive led også selv om det betød han måtte switche over på de større centere der til tider havde 20-25 kilo ekstra på sig.

Duncan havde ligeledes højden og de lange arme, men det var kombinationen af hans fysiske statur og forståelse for spillet der gjorde ham i stand til at læse modstanderes angrebspositioner og komme dem i møde. Ligesom Garnett skiftede Duncan ofte over på center positionen defensivt, især efter David Robinson gik på pension i 2003.

Det er blandt andet deres defensive talent der har adskilt dem fra spillere som Chris Webber og Dirk Nowitzki der primært har noteret sig som offensive spillere der kun besidder evnen til at deltage defensivt, men aldrig har forståelsen eller det rå talent til at kunne cementere sig et ry som defensivt indstillet.

Der er i dag en håndfuld power forwards man kan pege på og argumentere for at være gode forsvarsspillere. Pau Gasol og Josh Smith er især to spillere der nævnes, men trods de er over standarden på deres position er de ikke spillere der kan ændre en kamp ud fra deres defensive indsats.

Det er her Anthony Davis kommer ind i billedet. Davis har potentialet til at blive intet mindre end en revolutionerende defensiv spiller. Det er ikke kun hans shot-blocking (4.7 på 32.0 minutter ved Kentucky) men hans egenskab til at ændre skud og hænge sig i hukommelsen hos sine modstandere. Han kan fra tid til anden sende en besked til det andet hold, ved at sende et skud ud i ottende række af publikum, men som udgangspunkt forsøger han at holde bolden på banen og helst sende den i hænderne på sine holdkammerater – en kvalitet Bill Russell havde der på overraskende vis ikke er duplikeret så meget som den burde – hvilket gør at modstanderne ikke får bolden igen.

Davis er desuden yderst habil til at dække forsvar ved skulderen, når en spiller driver fra baselinen af og mod kurven. I stedet for at sætte sig selv i en position hvor hans krop skal ofre sig unødvendigt, fokuserer han på at fjerne den offensive spilleres syn over den skulder den vender ud mod banen. Dette gør at spilleren enten må tage et yderst udfordret skud tættere på kurven, spille bolden ud blindt eller simpelthen droppe sin drive og vende tilbage ud til distancen for at sætte spillet op igen, hvilket i NBA ikke altid er nemt med kun 24 sekunder på skuduret.

Power forwards i dag som Carlos Boozer, Kevin Love, Blake Griffin, LaMarcus Aldridge og David Lee kan alle forsøge at deltage defensivt, men ingen af dem har den fundamentale forståelse for nedlukning og timing som Davis besidder. Potentialet får General Managers til at savle over mulighederne for at opbygge sit et defensivt hold, der kan komme ud at løbe via de stop de får etableret sig defensivt.

Om Davis lever op til sit potentiale, eller om han bliver et offer for urealistiske forventninger er stadig uvist. Men han besidder talentet og potentialet til at bryde med det der efterhånden er blevet normen for en position der ellers spiller enorm vigtighed i dagens liga.

Københavner klubben Falcon’s organisation styrkes nu gennem den tidligere direktør for Svendborg Rabbits, Niels Jørgen Jensen, der tiltræder i en stilling som konsulent, hvor han dels skal hjælpe med den sportslige udvikling, dels med den økonomiske udvikling og sponsorsøgning. Niels Jørgen Jensen har været involveret i udviklingen af Svendborg Rabbits frem mod klubbens nuværende position som en af landets 3 største klubber, skriver klubben i en pressemeddelelse.

 Jeg er rigtig glad for, at Niels Jørgen Jensen kommer til Falcon. Det er en markant styrkelse af vores organisation omkring klubbens to elitehold. Det vil bidrage markant til klubbens målsætninger, hvor vi inden for 3 år vil være byens førende indendørs sportsklub med begge førstehold i toppen af dansk basketball, udtaler Falcons formand Søren Low.

Falcons sportschef, Thea Nørgaard, siger:

Det er et kæmpe løft for vores sportslige udvikling. Niels Jørgen har været med til at bygge et af landets bedste basketball hold nærmest fra ingenting. Vi har allerede haft flere gode snakke om, hvordan vi skal bygge et nyt hold op på herresiden med en stærk vinderkultur, og hvordan vi kan styrke damesiden yderligere. Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet.

Niels Jørgen Jensen selv udtaler at han glæder sig utrolig meget til at hjælpe klubben, der i følge ham har rigtig stort potentiale:

Jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde sammen med Falcon. Klubben har et stort potentiale, og jeg var meget imponeret af klubbens organisation og hjemmekamp-rammer i dens første sæson i ligaen sidste år. Falcon har en rigtig god beliggenhed i København, en stærk organisation og en ambitiøs, men også realistisk tilgang til udvikling af klubben. Jeg er tillige overbevist om, at klubben kan være en god markedsførings-platform for virksomheder, der vil være synlige i Hovedstadsområdet. Jeg ser derfor også frem til, at vi inden for kort tid kan præsentere de første nye sponsorer.

Falcon forventer i øvrigt inden for kort tid at kunne offentliggøre, hvem der skal være træner for Herre 1 i den kommende sæson.

Det har været en underlig serie for Indiana Pacers. I det første opgør mod Miami Heat scorede Indiana 20 eller flere points i hvert quarter bortset fra det fjerde, hvor Miami tog fart og lukkede kampen med en sejr på ni points. I kamp to gik det ikke meget bedre for det unge Pacers-hold, der scorede over 20 points i kun ét quarter. Men det var så til gengæld nok til at udligne serien 1-1.

Indiana kom eksplosivt ud efter halvlegen og smed 28 points på bordet, kontra Miamis 14. I fjerde quarter fandt LeBron James og Dwyane Wade en måde at komme tilbage på, idet de to alene udscorede Indiana 21-17, og det endte da også med at Pacers kun havde en føring på et enkelt point med under et minut igen. James missede dog to straffe hvilket åbnede døren for Indiana til at cementere sejren. Denne gang var det dog Indianas tur til at misse, da Roy Hibbert gik 1-for-2 fra linjen. Wade missede en lay-up efterfølgende, og George Hills ene free throw med 14.1 sekunder igen gav Indiana en føring på tre. Han missede dog sit andet forsøg hvilket satte Mario Chalmers i en situation hvor han kunne tvinge kampen ind i overtid, men missede fra bag 3-pointslinjen.

Miami spillede uden power forward Chris Bosh, der på ubestemt tid er ude. Efter nederlaget kommentere Wade på Bosh og kampen til Yahoo! Sports.

“Chris var savnet, ingen tvivl om det. Men det er ikke grunden til vi tabte kampen.”

Med en skudprocent på bare 34.6% og 1-for-16 fra 3-pointslinjen for Miami, er det svært at argumentere mod All-Star guardens udtalelse.

For Indiana, var det en god nyhed at se Danny Granger finde en bedre rytme. Han skød miserabelt 1-for-10 i åbningskampen, men gik 5-for-14 i nat hvilket i det mindste er et skridt i den rigtige retning. Granger har gennem slutspillet været alt andet end effektiv fra gulvet. Han har scoret 125 points, men benyttet sig af 121 skud for at nå den sum. Han har kun ramt over 50% af sine skud i én kamp.

Pacers forward David West har spillet rollen som den modne veteran til perfektion, idet han for serien har holdt hovedet koldt og har et snit på 16.5 points og 11.0 rebounds.

Serien vender nu snuden mod Indiana, hvor kamp tre spilles klokken 01:00 natten til fredag.

Vassilis Spanoulis blev efter finalekampen mellem Olympiacos og CSKA Moskva tildelt prisen som den bedste spiller ved Final Four i Istanbul, efter at have ført hans hold frem til sejr i en af de mest dramatiske finaler der nogensinde er blevet spillet i Euroleague.

Han var manden der i det sidste angreb afleverede bolden til holdkammeraten Georgios Printezis der i sidste ende afgjorde kampen. Olympaicos var bagud med 19 point med 12 minutter tilbage af kampen men formåede alligevel at vende kampen til deres fordel og vinde med et enkelt point, og dermed skrive sig ind i Euroleague’s historie.

Han sluttede sæsonen af som topscorer I Euroleague, samt den førende i assist for hans hold. Men mest af alt kommer han til at blive husket for hans lederegenskaber på banen for Olympiacos i denne sæson.

I finalekampen mod CSKA scorede Spanoulis 15 point hvor han skød 2-4 for to og 2-5 for tre, mens han også ramte 5-8 på straffekast. Derudover tilføjede han også 2 assist til kontoen.

For Spanoulis er det ikke første gang at han vinder trofæet, da han også vandt det med Olympiacos’s ærkerivaler Panathinaikos tilbage i 2009. Dermed tangerer han Dejan Bodiroga og Dimitris Diamantidis rekord der ligeledes har vundet trofæet to gange i historien. Dog skal han stadigvæk modtage prisen en gang til hvis han vil op på siden af Toni Kukoc der har vundet den hele tre gange.

En noget skræmmende historie for, de efterhånden ret så berømte, “South Beach-title hopes” tegner som det seneste eksempel; her midt i kampens hede, NBA Playoffs 2012; et vulgært billede af hvordan nøgle spillere i år er faldet som dominobrikker. En for en. Med rod helt tilbage til sæsonens første spille måneder har vi i højere grad nemlig måtte stå som vidner til endnu en film i Saw-rækken end den vanelige, underskønne basketball.

Som en nedadgående sprial har belastningerne fra den yderst sammenpressede sæson nemlig bevist at kunne hive vigtige spillere ned på stribe. Et 8.-seed playoff upset, der ellers ville have været mere end uventet, blev i sidste uge næsten vendt til en ren selvfølge, da Philadelphia 76ers slog Chicago Bulls i seks kampe. Allerede i rundens første kamp led Chicagos ubestridte stjerne, Derrick Rose, nemlig en sæsonendende knæskade; to kampe senere udgik holdets startende center, Joakim Noah, med ankel problemer.

Går Miami Heat videre i slutspillet – hvilket uden tvivl er mest sandsynligt – så regner Bosh selv og personerne omkring holdet dog, at han allerede kan være spilbar fra næste runde. Men selvom statistikken viser, at Miami uden Bosh, stadig er et at NBAs bedste hold; så vil LeBron James og Dwyane Wade om noget rykke ind i både en skade risici-zone samt se sæsonens triptæller dreje i dobbelttempo de næste uger. Ydermere er at tilføje, at på trods af at have ligaens formenligt både stærkeste og bedste reboundende spillere på shooting guard- og small forward-pladsen, så har Heat en seriøs mangel på størrelse under kurven – et hul en modstander som Indiana Pacers bestemt ikke får til at se mindre ud end det egentligt er.

Men med en risiko for, at blandt andet den nykårede MVP, LeBron James, kan ende lige så udbrændt som i sidste sæsons Finals, vælger Miami så at spille James under kurven, hvor han unægteligt kommer til at bruge ekstra energi i kampen mod David West og Roy Hibbert? Eller vil de alternativt forsøge at sprede gulvet – Shane Battier gjorde et fantastisk job i rundens første kamp – og derefter lade Wade og James angribe uden nåde? Sikkert og vist kan det i hvert fald forventes, at den energi og de minutter, der blev sparret mod New York, bliver fortæret over de næste tre, fire, fem eller seks kampe.

Foto: Keith Allison (Creative Commons)

Græske Olympiacos skabte sensationen ved at besejre de favoriserede russer i hvad der viste sig til at være en af de bedste finaler nogensinde i Euroleague. Efter at det længe så ud som om at det hele ville gå russerne’s vej, leverede grækerne det største comeback i en Euroleague finale nogensinde, og tog titlen som det bedste basketball hold i Europa.

Printezis scorede med 0,7 sekunder tilbage af kampen hvad der viste sig at være de sidste point i kampen, og velsagtens hans vigtigste point han nogensinde kommer til at score i hele hans karriere.

CSKA Moskva – Olympiacos 61:62 (10:7, 24:13, 19:20, 8:22)!

Første halvleg af kampen viste CSKA noget af det spil de har leveret igennem hele sæsonen. Spillere som Kirilenko, Krstic og Siskauskas dominerede for russerne, men heller ikke Teodosic var alt for gavmild mod sin gamle klub. Netop Teodosic var en af de bedste spillere for CSKA i kampen, og sammen med resten af holdet leverede de endnu engang en formidabel indsats i forsvaret i første halvleg.

CSKA kom til pause med en 14 point’s føring, men Olympiacos vidste at der resterede 20 minutter, og de havde ikke tænkt sig at give op.

Største finalecomeback i historien

Slutningen af tredje periode var stillingen 53-34 hvilket på det tidspunkt virkede uvirkeligt at Olympiacos skulle indhente. Der skulle et mirakel til hvis Olympiacos skulle vinde kampen, og det var netop hvad der skete. Forinden var det kun Spanoulis,Pero Antic og Panpanikolaou der havde scoret for grækerne, men så begyndte de andre også at ramme.

Først Sloukas, så Printezis, så Mantzaris. Da Papanikolaou ramte hans treer til stillingen 59-55 eksploderede Sinan Erdem Arena og de medrejsende fans fra Grækenland. Allerede i det næste angreb for grækerne scorede Printezis en treer til 60-58.

Fra 19 point til 2 points forskel på cirka 10 minutter var der ingen i verden der troede skulle ske, men nu havde Olympiacos muligheden for at tage sejren. Teodosic brændte det ene af hans straffekast, mens Papanikolaou var stensikker på hans to, og Olympiacos var kun bagud med ét enkelt point. CSKA’s træner valgte Šiškauskas til at afgøre kampen, en beslutning han måske nu fortryder da litaueren brændte på hans forsøg. I næste angreb kom Spanoulis farende hen af gulvet for i sidste ende at aflevere bolden til Printezis der scorede 2 af de vigtigste point i hans karriere og Olympiacos’s historie.

Selvom at de før sæsonen havde mistet flere store profiler som: Matt Nielsen, Theodoros Papaloukas, Ioannis Bourousis, Jamon Gordon, Radoslav Nesterovic og Milos Teodosic så blev den serbiske træner Dusan Ivkovic i trænersædet og fik langt mindre profilerede spillere til rådighed.

Netop Ivkovic var samme mand der førte grækerne til deres første triumf i Euroleague nogensinde tilbage i 1997.

CSKA der til denne sæson havde rustet godt op med spillere fra bl.a NBA (Kirilenko og Krstic), Teodosic der netop kom fra Olympiacos, Sammy Mejia osv . var af mange allerede set som vindere af Euroleague. CSKA spillede uden tvivl noget af det bedste basket man længe havde set i Euroleague, og i finalen så det også længe ud som om at de ville løbe med titlen, men i sidste ende blev det Olympiacos der vendte kampen til deres fordel og vandt en af de mest dramatiske finaler i Euroleague’s historie.

CSKA Moskva: Teodosić 15 point 3 assist – Lavrinovič 5 point – Šiškauskas 8 point -Krstić 11 point – Kirilenko 12 point 10 rebounds 3 steals – Shved 3 point – Kaun 2 point – Khryapa 3 point – Gordon 2 point.

Olympiacos: Antić 7 point – Spanoulis 15 point – Kešelj 3 point – Printezis 12 point 4 rebounds – Papanikolaou 18 point point 4 rebounds –  Mantzaris 3 point – Sloukas 4 point.

Spanske FC Barcelona Regal vandt søndag eftermiddag i Istanbul over Panathinaikos, og sikrede sig tredjepladsen i dette års Euroleague. Sidste års mestre fra Panathinaikos måtte se sig besejret af Barcelona og dermed nøjes med en fjerde plads.

Begge hold skulle komme sig over hver deres snævre semifinalenederlag, hvor det viste sig at spanierne var en tand mere motiveret end grækerne. I en kamp der var uden den store energi og vilje fra spillerne, så Panathinaikos ud til at være det hold der mest var påvirket af nederlaget i deres semifinale i modsætning til Barcelona.

Panathinaikos – FC Barcelona Regal 69:74 (20:21, 17:27, 15:10, 17:16)

Barcelona kom ind i slutningen af kampen noget roligere takket være deres store føring I pausen på 11 point. Efter pausen formåede grækerne ikke rigtige at true catalonierne. Det var først da Kaimakoglou ramte en treer at det lignede at der ville komme liv i Panathinaikos.

Med cirka 50 sekunder tilbage af kampen havde Panathinaikos muligheden for at komme tilbage i kampen ved stillingen 67-71 til Barcelona, men Kaimakoglou’s treepoint skud gik denne gang ikke i. I den anden ende blev Barcelona hurtigt fejlet, og med to ramte straffekast og yderligere en til i næste angreb var kampen afgjort og Barcelona kunne kalde sig det tredje bedste hold i Europa.

Hvor en dårligt spillet kamp dette var viste tallene også, da holdene henholdsvis skød 18/46 for to (Panathinaikos) og 14/38 (Barcelona).

Til denne kamp matte begge trænere se bort fra nogle af deres bedste spillere. Panathinaikos var uden veteranen Šarunas Jasikevičius, mens Barcelona var uden deres bedste spillere Juan Carlos Navarro.

Panathinaikos: Marić 13 point 11 rebounds – Perperoglou 2 point – Batiste 2 point – Logan 11 point – Tsartsaris  4 point 7 rebounds – Diamantidis 17 point 4 rebounds – Vougioukas 4 point N. Calathes 9 point 3 rebounds – Smith 1 point – Kaimakoglou 6 point 3 rebounds.

FC Barcelona Regal : Sada 5 point – Huertas 21 point 3 assist – Perović 2 point 2 rebounds – Vazquez 6 point 5 rebounds – Wallace 12 point 4 rebounds 3 steals – Ingles 13 point – Ndong 2 point 5 rebounds -  Rabaseda 4 point – Eidson 5 point 3 rebounds – Mickeal 4 point.

Natten til søndag spillede Los Angeles Lakers rollen som værter for de besøgende Denver Nuggets, i den altafgørende kamp syv af deres serie i første runde. Men hvor værtskab ofte sættes i sammenhæng med pli, høflighed og tilsidesættelse af ego, blev ingen af de ting vist fra de yderst koncentrerede Lakers.

Forward Pau Gasol havde mediernes tunge kritik på sine skuldre efter kamp fem og seks, hvor den store spanier sammenlagt havde 12 points – på 21 skud – 13 rebounds og to assists. Han brød med det mønster og sluttede kamp syv med 23 points, 17 rebounds, seks assists og fire blocks idet Lakers hev en fortjent ni-points sejr i hus over de unge Nuggets, der med stor iver og entusiasme uventet havde skubbet serien til en syvende kamp.

Kampgejsten fra Denver var ikke tabt på Lakers head coach Mike Brown, der flere gange måtte smide sin lid på back-up point guard Steve Blake, der scorede 19 points fra bænken:

“Det var ligegyldigt hvor han var, for det meste var han åben og den gik i”

Blake ramte fem for seks fra bag tre-pointslinjen hvilket hjalp Gasol med at få åbnet forsvaret tættere på kurven. Superstjernen Kobe Bryant havde en stille kamp med 17 points og otte assists, men satte et svært tre-pointskud i slutfaserne, der mere eller mindre knækkede ryggen på Denver.

Point guard Ty Lawson og forward Al Harrington førte Nuggets med 24 points hver, men lige meget hjalp det. Denver ramte kun 39.3% fra gulvet og kunne til sidste ikke hamle op med størrelsen på Gasol og center Andrew Bynum (16 points, 18 rebounds & seks blocks). Men det stoppede dem ikke fra at tage midlertidige føringer, til hvilket Mike Brown blev nervøs og udtrykte hans utilfredshed med den manglende disciplin fra sit hold.

“Vi kunne have strammet op, men vi blev ved med at kæmpe og kæmpe.”

Los Angeles går nu videre til anden runde, hvor Oklahoma City Thunder venter. Serien forventes at være intens, især efter albuen der blev sat i hovedet på guard James Harden af forward Metta World Peace for nogle uger siden.

Andrei Kirilenko blev søndag eftermiddag fortjent tildelt titlen som den mest værdifulde spiller i Euroleague.

Dette er en fantastisk pris for mig, men jeg vil gerne dele prisen i 15 dele, fordi det er så mange spillere vi har på vores hold, sagde Kirilenko efter modtagelsen af prisen.

Kirilenko snittede i Euroleague 14.2 point, 7.3 rebounds, 2.5 assist, 2 blocks og 1.4 steals pr. kamp.

Russeren der har spillet fremragende hele sæson siden hans tilbagekomst fra NBA og Utah Jazz, var også at finde i ”All Euroleague first team” sammen med holdkammeraten Nenad Krstic, Erazem Lorbek fra FC Barcelona Regal, Dimitris Diamantidis fra Panathinaikos og Vassilis Spanoulis fra græske Olympiacos.

”Alle Euroleague second team” bestod af: Milos Teodosic fra CSKA Moskva, Lester Bo McCalebb fra Montepaschi Siena, Juan Carlos Navarro fra FC Barcelona Regal, Henry Domercant fra Unics og Mike Batiste fra Panathinaikos.

Bonell Colas der i en lang periode har underholdt publikum, og optrådt i de danske basketball haller, meldes færdig i Hørsholm 79ers.

Ikke nok med det, så meldes den 208 cm. højt flyvende amerikaner desuden til at være i tæt kontakt med hans tidligere arbejdsgiver fra Randers, der vandt 1. divisionen, og retten til at rykke op i Canal Digital Ligaen i den kommende sæson. Det bliver derfor interessant at følge sagen, og se om det lykkedes jyderne at få deres gamle profil tilbage på holdkortet.

Bo Colas spillede 27 kampe for Hørsholm 79ers i denne sæson og snittede i 31 minutter pr. kamp 16,2 point, 7,9 rebounds, 1,7 blocks og 1,4 assist pr. kamp.

Først og fremmest vil redaktionen på siden her naturligvis beklage for problemerne der opstod i slutningen af april. Vi så os nødsaget til at lukke siden ned grundet tekniske problemer, men indså hurtigt at vi havde en enestående chance på vores hænder for at få installeret et nyt design, samt lave en mere bæredygtig side.

Samtidig vil vi gerne ønske en ny skribent velkommen til siden, da Jonas Ryefelt denne uge blev en del af holdet. Jonas kommer til at dække Canal Digital Ligaen, hvilket I kan se meget frem til. Øverst på siden kan I klikke Jer ind og møde resten af af holdet der står bag Fullcourt.

Vi er enormt spændte på at vende tilbage og give Jer den dækning af basketball, som I fortjener!

Mange venlige hilsener,

Morten Stig Jensen

Den 213 cm. høje, og nu tidligere Aalborg Vikings center Sami Eleraky, tager i den kommende sæson turen over Atlanten til USA. Her skal den 18 årige dansker forsøge sig med basketball på højt niveau for University of California i Berkely, Californien.

Klubben fra Californien forsøgte i første omgang at få fat på polske Przemyslaw Karnowski. Heldigvis glippede dette, og derfor kunne danske Sami Eleraky istedet for sætte sin underskrift, og udfylde hullet under kurven for klubben i den kommende sæson.

Cal Golden Bears spiller i Pacific 12 divisionen, også kendt som Pac12. En anden dansker, Jonathan Gilling der sidste år tog til USA og i denne sæson har tørnet ud for Arizona Sun Devils i netop samme divison, får dermed selskab af Sami Eleraky i den kommende sæson.

Sami Eleraky snittede i denne sæson i 25 min pr. kamp 6 point, 5,8 rebounds, og 0,9 blocks pr. kamp i 29 kampe.

Miami Heat forward LeBron James har vundet sin tredje MVP på fire sæsoner. Den 6’8 høje All-Star snittede 27.1 points, 7.9 rebounds og 6.2 assists over 62 kampe denne sæson, og førte Miami til en 46-20 rekord, den fjerdebedste i ligaen. Mod New York Knicks i første runde af slutspillet smed James 27.8 points, 6.2 rebounds og 5.6 assists idet Miami slog New York ud i fem kampe.

Da James i 2010 skiftede til Miami for at spille med Dwyane Wade og Chris Bosh, anerkendte han at hans dage som MVP nok var talte taget hans holdkammerater i betragtning. Men da kapløbet denne sæson kom ned til James og Oklahoma City forward Kevin Durant, var det tydeligt at Durant faktisk havde ligeså meget hjælp, hvis ikke mere, med Russell Westbrook, James Harden og Serge Ibaka i rotationen.

Prisen tilføjer yderligere pres på James, der gennem de sidste tre sæsoner har gennemgået nærmest uhørt kritik over stadig at være uden et mesterskab. Efter det berygtede ESPN-show “The Decision” brugte James og Miami størstedelen af 2010/2011 sæsonen på at komme med beklagelige udtalelser til pressen, der konkluderede med James siddende som taber ved pressebordet efter at have tabt finalerne til Dallas Mavericks hvor han formulerede sig mere end bare uheldigt hvilket var sidste strå for mange fans. I år gjorde Miami, og især James, en indsats i at holde munden lukket og fokusere på hvad der skete på banen. Den nyadopterede filosofi genvandt holdet en del tilhængere.

Dog står James overfor endnu en udfordring. Med hans kåring er der nu otte spillere i historien der har vundet tre eller flere MVP-priser. Syv af dem har vundet et mesterskab, hvilket betyder presset kommer til at intensiveres jo længere Miami kommer i playoffs. Er det året hvor James endelig får en ring, eller bliver det endnu et år med skuffelser efterfulgt af en sommerlang kritik? Nøglen ligger i James’ hænder.

Selvom at Barcelona var favoritter inden opgøret, så bliver der ingen spansk deltagelse ved årets Finale i Euroleague. Olympiacos løb fortjent med sejren efter en lige så dramatisk semifinale kamp som den første mellem CSKA og Panathinaikos.

Olympiakos – FC Barcelona Regal 68:64 (17:11, 16:18, 17:18, 18:17)

Første periode kommer Olympiacos godt fra start takket være Spanoulis der var fremragende hele kampen igennem. Mantzaris og Printezis producerer også point før at Barcelona kommer tilbage i kampen. Grækerne fører stort set hele kampen igennem, før at Barcelona til sidst får lidt fat i dem.

Med et minut tilbage af kampen vælger kampens helt store spiller Vassilis Spanoulis at tage sagen i egen hånd ved at sætte en presset treer til resultatet 66-61. Barcelona eksekverer 2 hurtige point i den anden ende, mens Olympiacos begår angrebsfejl i deres angreb. Med cirka 20 sekunder igen kombinerer Spanoulis og Richard Dorsey, der ender med en ”and-one” spil til amerikaneren. Dorsey brænder på hans ene straffekast og Barcelona tager med 16.1 sekunder tilbage af kampen timeout.

Boniface N’dong brænder topoint skuddet, og Barcelona bliver nød til at fejle. Allerede her var kampen reelt afgjort og Olympiacos var klar til finalen. Papanikolaou brænder dog begge hans straffekast, men det betyder ikke det store da Barcelona er bagud med fire og brænder deres treer i den anden ende.

Spanoulis var nøglen bag sejren for grækerne, han satte de vigtige point hvor grækerne var mest presset mens Printezis også var med til at score nogle afgørende point. Hos Barcelona var ”La Bomba” Juan Carlos Navarro bedst med 18 point.

Dermed er der lagt op til en sand gyser når CSKA Moskva og Olympiacos søndag aften kæmper om titlen som det bedste hold i Europa!

Olympiacos: Hines 2 point 3 rebounds – Antić 4 point – Spanoulis 21 point 3 rebounds 6 assist – Dorsey 8 point 5 rebounds – Printezis 14 point 4 rebounds 2 assist – Papanikolaou 9 point 4 rebounds – Mantzaris 4 point 6 rebounds – Sloukas 2 point – Law 4 point.

FC Barcelona Regal: Sada 6 point – Huertas 4 point – Navarro 18 point – Perović 2 point 3 rebounds – Vazquez 8 point 7 rebounds – Wallace 3 point – Ndong 10 point 5 rebounds – Lorbek 9 point 5 rebounds – Mickeal 4 point 4 rebounds.

Når du sætter to seksdobbelte Euroleague mestre op imod hinanden, kan man ikke andet end at få drama til det sidste. Det var lige nøjagtig hvad det blev da Panathinaikos og CSKA tørnede sammen i den første semifinale opgør. Grækerne førte med 14 point i første og 6 point i fjerde periode, men russerne sejrede i sidste ende med blot 2 point.

CSKA Moskva – Panathinaikos 66:64 (15:29, 17:5, 19:21, 15:9)

Allerede nu kaldes kampen for én af de bedste semifinalekampe i Euroleague’s historie. En kamp med utroligt energi og aggressivitet fra begge mandskaber, skulle altså ned til de døende sekunder før en finalist blev fundet.
Første periode tilhørte Panathinaikos og ingen andre, da russerne blev udspillet og vandt perioden med 15-29. Istanbul og de 15.000 fans i Sinan Erdem Arena fik et helt andet CSKA hold at se i anden periode, der kun tillod grækerne at score 5 point. En blanding af held og fremragende forsvarsspil af især Andrei Kirilenko og Nenad Krstic gjorde at grækerne ikke kom til flere point i perioden.

Drama til det sidste i en fremragende kamp

37-årige Sarunas Jasikevičius viste hvorfor han er en af de bedste til spillet, da han i anden halvleg med en to’er efterfulgt af en treer scorede til stillingen 60-64. CSKA lavede i de sidste 2 minutter et 6-0 run, og kampen blev yderst dramatisk.
CSKA’s serbiske point-guard Milos Teodosic havde muligheden for at afgøre kampen, da han med 8.3 sekunder tilbage af kampen kom på straffekastlinjen ved stillingen 66-64. Teodosic brændte begge straffekast, og Panathinaikos havde med en timeout muligheden for at sætte et spil op og vinde kampen.

Alle vidste at bolden skulle i hænderne på en af de bedste basketballspillere i Europa nemlig Dimitris Diamantidis, hvilket bolden også gjorde. CSKA’s forsvar var sublimt i kampen, og det forhindrede Diamantidis i at komme til et skudforsøg, da han kludrede i det og mistede bolden. Russerne fik fat på bolden da tiden rendte ud, og CSKA besejrede grækerne efter en fantastisk basketballkamp.

Kampens helt store spiller blev nærmest som forventet Andrei Kirilenko, der var fremragende både i det offensive og defensive. Teodosic der set bort fra hans brændte straffekast, var med til at sætte nogle vigtige skud på nogle vigtige tidspunkter for russerne. Derudover skal Sarunas Jasikevičius også nævnes der spillede en formidabel kamp for grækerne.
Dermed slog russerne de forsvarende mestre fra Panathianikos ud af turneringen, og Euroleague får dermed en ny mester på søndag!

CSKA Moskva: Teodosić 12 point 3 assist – Lavrinovič 2 point – Šiškauskas 5 point – Krstić 8 point 2 rebounds 3 blocks – Kirilenko 17 point 9 rebounds 4 blocks – Shved 15 point 5 rebounds, Kaun 2 point, Khryapa 3 point 5 rebounds 5 assist – Gordon 2 point.

Panathinaikos: Marić 6 point 5 rebounds – Batiste 11 point 4 rebounds – Logan 2 point – Sato 3 point – Diamantidis 10 point 3 rebounds 6 assist – Calathes 3 point 4 rebounds -Kaimakoglou 10 point 5 assist 8 rebounds – Jasikevičius 19 point 3 rebounds 2 assist.

17.7 points og 11.9 rebounds per kamp lyder ganske fint for en NCAA power forward der kan spille i posten, samt træde tilbage og ramme midrange jumperen, ikke sandt?

Ikke for Thomas Robinson, der siden hans ankomst til Kansas i 2009 ikke har stoppet med at se sin udvikling blomstre. Efter at have brugt sine første to år i Kansas som back-up til NBA-brødrene Markieff og Marcus Morris, fik Robinson i 2011/2012 sæsonen chance for at bevise sit værd. Det gjorde derfor ondt, at Robinson ved januar havde mistet sin mor til et hjerteanfald og derfor ikke kunne vise hende denne mulighed hele familien havde ventet på.

Dog valgte den 6’9 høje forward at tage det som en udfordring i sit liv, og kæmpede året igennem mod double- og triple-teams der stadig ikke havde nogen effekt på ham rent defensivt. Med en skulpturskabt krop og solide fundamenter i spillet er Robinson en spiller der mere eller mindre er garanteret en top 5 position i junis NBA Draft. Overgangen til det professionelle luftlag bliver ikke nem, men kigger man på det seneste halvandet år af Robinsons liv, er ikke ligefrem det der bekymrer en.

Den kun 21-årige er mere end klar til at gå op imod de store drenge i verdens bedste række, og det er ikke engang den største udfordring han har mødt i sit liv.

Han blev født i byen Wau der ligger i hvad der nu kaldes Sydsudan, verdens nyeste selvstændige land. Men før Chicago Bulls forward Luol Deng kunne se sit folk blive frit fra tyranni og undertrykkelse, måtte hans familie igennem en rejse der i dag har defineret den modne All-Star forward.

Aldo Deng, Luols far, var fra 1967 indenfor det sudanske parlament indtil han blev arresteret i 1988 under et militærkup. Heldigvis for hans familie, havde Aldo sendt dem til Alexandria i Egypten så de ikke skulle lide en lignende skæbne under Sudans anden borgerkrig. Aldo blev senere løsladt, men flygtede til England hvor han senere hentede sin familie til.

Livet i England var anderledes for den store familie. Bare temperaturen tog en enorm tilvendelse, og den grå asfalt symboliserede den store forskel fra dagene i en afrikansk landsby, til livet som indvandrer i sydelen af London. Den unge Luol havde heldigvis en interesse der kunne optage ham, idet han havde mødt tidligere NBA center Manute Bol under hans ophold i Egypten. Bol havde taget Luols storebror Ajou under sin vinge og lært ham spillet, hvilket derfra passerede videre ned gennem familien. Bol og familien Deng kom alle fra Dinka-stammen hvilket angiveligt skulle have mødt Bols interesse.

Sød Forløsning Aldo Deng var med til at skrive den nye forfatning til Sydsudan, der sætter de nye politiske rammer op omkring et område der var hærget af krig i flere årtier.

Tilbage i London adopterede Luol endnu en sportsgren, en man som englænder næsten ikke kunne være foruden, nemlig fodbold. Den høje og tynde sudaneser brugte fodbold til at udvikle sit fodarbejde, der senere hen vil gøre ham til den andenhøjest rangerede high school spiller efter LeBron James. Talentet for basketball blev bemærket og han begyndte at spille i Brixton Basketballklub hvor han derfra fik muligheden for at deltage i blandt andet London Youth Games.

Han repræsenterede senere Englands juniorherrer i en kvalificeringsrunde hvori han snittede 40 points og 14 rebounds som 13-årig og blev nævnt som MVP. Ligeledes blev han nævnt til MVP efter han snittede 34 points for England i den europæiske juniortournering.

Hemmeligheden var nu ude og eksponeringen havde taget til. Dette bragte ham til New Jersey, hvor han startede på Blair Academy og mødte sin holdkammerat Charlie Villanueva, der nu spiller for Detroit Pistons. På det tidspunkt havde Deng lært at tilpasse sig nye omgivelser, men det var stadig ikke en nem overgang for kun 14-årige dreng der savnede stabilitet i sit liv. Blair Academy viste sig heldigvis at blive en sted hvor “Lou”, som de kaldte ham, kunne finde noget fred og fokus. Han dedikerede sig til spillet og blev en All-American. Breve fra adskillige skoler hobede sig op, men valget faldte på Duke University, der er kendt for at kunne levere solide NBA-spillere.

Under head coach Mike Krzyzewski blev den nu 6’8 høje Deng bedt om at spille power forward positionen grundet hans lange arme og hurtige fødder. Han svarede tilbage til tilliden med at snitte 15.1 points og 6.9 rebounds som en freshman. Dette førte med til en enorm interesse i ham ved årets NBA Draft. Før aftenen blev skudt i gang, havde Chicago Bulls kontaktet Phoenix Suns og lavet en handel. Chicago tilbød Phoenix deres førsterunde valg året senere, i 2005, samt deres valg i anden runde i det selvsamme draft, der endte med at blive forward Jackson Vroman, for Phoenix’ valg ved nummer syv. Phoenix morede sig gevaldigt over handlen, idet de mente Chicago ville tabe endnu flere kamp året derpå, end året tidligere. Illinois-klubben havde vundet sølle 23 kampe i 2003/2004, så Phoenix så det som en chance for at få et endnu højere valg året efter, hvilket samtidig ville tillade forward Amar’e Stoudemire at få mere plads til at udvikle sig.

Erhvervelsen af Deng var en direkte positiv indskydelse hos Chicago. Klubben havde i årevis forsøgt sig at vinde via high school spillere og egoistiske veteraner, så det var forfriskende at se en 19-årig komme ind ad døren med en seriøs tilgang til spillet. Det var ikke en uforglemmelig rookie sæson Deng undergik, men nok til at sætte ham på All-Rookie 1st team med holdkammerat Ben Gordon. Det efterfølgende år var mere eller mindre en kopi af hans første, hvilket var første gang han begyndte at møde international tvivl og kritik. Han kom dem hurtigt til livs ved at snitte 18.8 points og 7.1 rebounds i 2006/2007, og på en måde blev undgået ved All-Star selektionen – Noget han i dag stadig undrer sig over.

Han spillede en vital rolle i at afkrone de forsvarende mestre fra Miami Heat i fire kampe i årets slutspil, og snittede 26.3 points og 9.0 rebounds på 58% fra gulvet mod Dwyane Wade og Shaquille O’Neal. Han havde endda sekvenser, hvor han komplet lukkede af for Wades skudvinkler, der tvang Miami til en serie af hastede skudforsøg og dårlige beslutninger.

Inspirationen stammede fra sommeren 2006, hvor Deng modtog sit Engelske statsborgerskab. I august 2007 spillede han sin første internationale landskamp for førsteholdet. Det var forventet at Deng måtte sig se nødsaget til at vende sig til tanken om konstante nederlag når det drejede sig om landsholdet, da de udover ham ikke havde noget af yderligere kvalitet at præsentere.

Naturligvis var dette ikke acceptabelt for den konkurrenceprægede Dinka, der langsomt men sikkert begyndte at tvinge sejre ind for sin nation på en konstant basis. Om verden var klar til det eller ej, havde han tænkt sig at sætte Storbritannien på kortet. Året forinden hans statsborgerskab havde England, Wales og Skotland gået sammen i håb om at danne et hold der kunne være mere konkurrencedygtigt. I 2011 til EuroBasket gik Storbritannien 2-3 med Deng som den førende scorer i alle fem kampe de deltog i, hvilket overbeviste OL-kommissionen om at lade dem deltage til sommeren 2012. Originalt havde de overvejet at nægte værtsnationen plads, grundet det sammenflettede arrangement der var blevet udført år tidligere.

Tilbage i Chicago har Deng lige afsluttet sin ottende sæson med et bittert nederlag til Philadelphia 76′ers over seks kampe i første runde, efter for andet år i træk at have taget ligaens bedste rekord. Han fik revet sit ledbånd over i sit venstre håndled, der umiddelbart truede med at holde ham ude resten af sæsonen. I stedet valgte den nu 27-årige All-Star at spille videre med hånden bundet tæt sammen. Det har dog ført til et problem for både ham og Chicago Bulls organisationen. Hvis han venter med at få den nødvendige operation til efter OL, er det sandsynligt at han kommer til at sidde ude til starten af 2013. Hvis han derimod får den nu, vil han være klar til begyndelsen af den nye NBA-sæson. Chicago foretrækker naturligvis at deres investering på $71 millioner, bliver i USA og genoptræner hånden. Men Deng har taget sin beslutning og intet kan ændre den. Til Chicago Sun-Times siger han:

“Jeg ved bare, at jeg ser frem til at spille i OL,” starter han. “Jeg er begejstret for det. Det er noget jeg har ønsket at gøre, siden jeg var barn, og jeg har tænkt mig at forbedre mig til det.”

Omkring sin beslutning om at spillede videre med en skadet hånd, er Deng direkte:

“Helt ærligt, gennem hele min karriere, er det her det hårdeste jeg har gjort, og når jeg ser tilbage på det er jeg glad for jeg gjorde det. Jeg håber virkelig i det lange løb, at det vil gøre mig til en bedre spiller. Jeg lærte en masse om at være i stand til at gøre det i NBA, men jeg er glad for jeg traf beslutningen. Vi havde den bedste rekord, vi gik ind til slutspillet som det bedste hold, så det var absolut en stor beslutning.”

“Helt ærligt, gennem hele min karriere, er det her det hårdeste jeg har gjort, og når jeg ser tilbage på det er jeg glad for jeg gjorde det. Jeg håber virkelig i det lange løb, at det vil gøre mig til en bedre spiller.” - Luol Deng omkring hans beslutning om ikke at få operation på hans hånd

Deng udtrykker desuden sin begejstring om at gøre det for landet der tog ham til sig:

“Jeg ved bare jeg har OL foran mig. Da jeg var et barn og voksede op, var det altid noget jeg gerne ville være en del af, og det faktum at det er i min hjemby og den by jeg voksede op, i et land der gav muligheden for overhovedet at være her, ser jeg frem til det.”

For Deng er det ikke bare en enestående chance for at give tilbage til sit adopterede hjemland. Det er en mulighed for at fejre uafhængigheden af Sydsudan, det er en mulighed for at illustrere hvorfor han valgte at ignorere reglen om at have sin All-Star jakke på ved sin introduktion ved All-Star kampen og det er en mulighed for at samle mennesker fra vidt forskellige dele af verdenen og fortælle dem at de, ligesom ham, også kan overkomme overvældende odds. Det er mere end basketball. Det er håb.

Oklahoma City Thunder guard James Harden har vundet prisen som årets sjette mand, en pris der gives ud til ligaens bedste bænkspiller. Den eksplosive guard fra Florida State University snittede 16.8 points, 4.1 rebounds og 3.7 assists for sæsonen, hvor han kun startede inde to gange.

Den kun 22-årige shooting guard har gennem sin tid i Oklahoma City taget et bagsæde til MVP-kandidat Kevin Durant og All-Star Russell Westbrook. Harden har dog udnyttet sine muligheder bedst muligt, ved at præsentere en hidtil uset effektivitet da han sluttede året med en TS% på hele .660, godt og vel 12% over ligaens gennemsnit for vingspillere. Harden benyttede sig af kun 10.1 skudforsøg per kamp til at opnå sine points.

Harden er dog mere end en scorer der bringer en offensiv gnist fra bænken. Til tider har han overtaget det primære ansvar for at håndtere bolden, hvis Westbrook har haft en dårlig aften eller bliver presset af en hårdt forsvar. Her har Harden vist, at han er ganske habil som playmaker idet han bruger sin højde til at spejde over forsvaret og finde Durant der bevæger sig godt uden bolden.

Oklahoma City slog de forsvarende mestre fra Dallas Mavericks hjem fra slutspillet i fire kampe og ligner en af de helt store trusler i dette års playoffs.