Sommertræning 2015

Så er det ved at være tid til dette års sommertræning for seniorer, første sommertræning er mandag den 4. maj!

Sommertræning vil i år koste 150,- for medlemmer og 200,- for ikke-medlemmer.

Du finder link til betaling på http://basket.agf.dk/holdene/seniorhold/sommertraening, hvis du allerede er medlem kan du logge ind med dit login fra sidste år. Hvis du ikke har spillet i klubben før, skal du oprette dig som bruger.

Vi plejer at blive mange til sommertræning, så for at lette administrationen for undertegnede og bevare overblikket over tilmeldte, er der INGEN træning med mindre man har betalt. Dvs. sørg for at betale inden du dukker op (du har måske en mail med en bekræftelse og jeg har en liste), og har du en ven der ikke har læst dette er det dit ansvar at vedkommende er informeret. :)

Er der spørgsmål eller problemer med betaling så send en mail på info@basket.agf.dk.

Træningstiderne og haller

Da hallen lukker kl. 18.00 i skolernes sommerferie, er træningstiderne delt op i to.

Før mandag d. 29. juni

Mandag: 17.00-18.30 (begge haller)
Onsdag: 20.00-21.30 (begge haller)
Fredag: 17.30-19.30 (hal 1)

Fra mandag d. 29. juni

Mandag: 16.00-18.00
Onsdag: 16.00-18.00
Fredag: 16.00-18.00

Husk at følge med på vores Facebook side og er der spørgsmål så send en mail til info@basket.agf.dk.

Vi ses til sommertræning!