Trænere på plads til 2.division herre

AGF’s herrehold i 2.division har fået nyt trænerteam på plads til den kommende sæson 2013/14. Holdet vil blive trænet af Allan Mortensen, mens Mathias Drægert skal fungere som spillende assistenttræner.

Både Allan og Mathias kommer med mange års spillemæssig erfaring på både divisions- og liganiveau. Allan har desuden tidligere prøvet rollen af som både spillende træner og enkelte sæsoner som assistenttræner. Klubben er glad for at kunne byde Allan og Mathias velkommen og ser frem til en spændende sæson for holdet.

Holdet kommer til at træne to gange om ugen – træningstider vil komme til at fremgå på hjemmesiden, når de er på plads. Forventet opstart er 12. august, men det vil der også komme mere om senere.

Interesserede nye spillere kan henvende sig til Allan på mortensen.allan@gmail.com

Hvis der skulle møde for mange spillere op fra starten af sæsonen, vil de første træninger fungere som en form for try-outs. Vi regner med at have truppen på plads i løbet af den første uge eller to.